Både antallet af domme og sigtelser mod teenagere, der går med kniv, er eksploderet inden for de
seneste år – en problematik, som SSP Samrådet er opmærksomme på.
En kniv som denne koster sammenlagt under 200 kroner at anskaffe sig. Foto: Amalie Allerslev Eriksen
Af Amalie Allerslev Eriksen
En håndfuld clicks på internettet og en leveringstid på blot én dag. Mere skal der ikke til for at anskaffe en
kniv, der potentielt kan koste menneskeliv.
Knivene ender i højere og højere grad i lommerne på unge i udsatte miljøer.
På blot få år er antallet af sigtelser og domme mod teenagere, der går med kniv eksploderet. I perioden fra 2017 til 2022 er antallet af afgørelser mod 15 til 19-årige for ulovlig besiddelse af kniv steget med 43 procent i de danske domstole.
Det viser data, som Danmarks Statistik har trukket for Ekstra Bladet. Dermed taler stigningen ind i nyligt
offentliggjorte tal fra Justitsministeriet.
Heri fremgår det, at antallet af sigtelser for at være besiddelse af ulovlig kniv eller andet blankvåben på
offentligt sted mod de 15-18-årige næsten er fordoblet fra 2018 til 2022.
Sigtelser mod 15-18-årige for kniv på offentligt sted
Antal sigtelser i aldersgruppen 15-18-årige for overtrædelse af knivloven, hvor personer har båret
kniv og blankvåben på et offentligt sted:
2023**: 303 sigtelser
2022: 587 sigtelser
2021: 559 sigtelser
2020: 412 sigtelser
2018: 306 sigtelser
**Tal trukket fra 1. januar 2023 til 3. juli 2023. Kilde: Justitsministeriet
Handling nu
Skal man stoppe den skræmmende udvikling med det stødt stigende antal unge, der bærer kniv, er der i
enkelte lokalområder akut behov for at handle.
Sådan lyder meldingen fra chefkonsulent ved Det Kriminalpræventive Råd, Henriette Andréa Nobili.
“Man kan ikke lade dem, der er i risiko eller oplever et behov for at gå med kniv, fordi de er bange, passe
sig selv. Man er nødt til at sætte målrettet ind i forhold til det, vi ved omgiver unge i risiko,” siger Henriette Andréa Nobili.
Også hos SSP Samrådet, der er en paraplyorganisationen for SSP i hele Danmark og har til formål at
forebygge kriminalitet blandt børn og unge, ser man på de eksplosive tal med stor alvor.
“Det er selvfølgelig noget, vi er opmærksomme på. Det er der ingen tvivl om, og det er noget af det, som vi taler om nu her. Blandt andet taler vi om, hvad vi kan gøre ved det,” siger Benny Husted, som er formand for SSP Samrådet.
Han understreger, at de mange knive blandt danske teenagere vil være på dagsordenen ved næste møde i samrådet.
Knive i København
Antallet af sigtelser mod de unge for ulovlig besiddelse af kniv er nationalt steget. Øverst på listen ligger
København med 104 sigtelser sidste år. Alene i det første halvår af 2023 er tallet 77.
Derfor er det også et af de emner, som man hos Danmarks største gadeplansenhed, Københavnerteamet,
forsøger at tale om med de unge, når man møder dem på gaden.
“Vores opgave er, at vi prøver at tale med de unge og være i dialog med dem om, hvilke konsekvenser det kan have at gå med kniv. I yderste tilfælde har man måske større tilbøjelighed til at bruge den, hvis man er i besiddelse af den,” siger leder af Københavnerteamet, Sami El Shimy.
Han oplever, at teenagerne – særligt de helt unge af slagsen – ikke har nogen viden om, hvor meget en kniv kan skade, og at ét forkert knivstik i værste fald kan koste et andet menneske livet.
Derfor er første skridt for gadeplansmedarbejderne som regel information, fortæller Sami El Shimy.
“Det kan blandt andet være at fortælle dem om lovgivningen på området, straframmen for kniv og hvilken skade det kan gøre på andre. Men vi kan også forsøge at tale med dem om, hvordan de kan være
konfliktnedtrappende,” siger lederen af Københavnerteamet.
Derudover er en af deres vigtigste opgaver at tilbyde de unge et alternativ til de fællesskaber, hvor der er
en usund kultur. Det kan blandt andet være forskellige ungdomstilbud, der har til formål at holde udsatte
unge fra det hårde gademiljø.
Knivloven
I Danmark er det ulovligt at bære kniv på offentlige steder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og
lignende, medmindre det er til et anerkendelsesværdigt formål. Det kan fx være erhvervsrelateret
eller til brug ved jagt, fiskeri og andre lignende fritidsaktiviteter
Derudover kræver det særlig tilladelse fra politiet at erhverve, besidde, bære eller anvende knive,
hvis klinge overstiger 12 centimeter. Dette gælder også en række bestemte knive – herunder
spring- og faldknive, butterflyknive, kastestjerner, kasteknive, kasteøkser mm.
Kilde: retsinformation.dk
EN BANGE SUBKULTUR
Den primære årsag til, at knive ender i de unges lommer og bæltetasker skyldes ifølge de mange
fagpersoner, som Ekstra Bladet har talt med, særligt én ting:
Teenagerne er bange for at havne i en situation, hvor de pludselig skal være i stand til at forsvare sig selv.
En af dem er Poul Kellberg, som er uddannet pædagog, kriminolog og er stifter af Fonden Comeback, der
hjælper ekskriminelle til et liv på den rigtige side af loven.
“Der er mange, der gør det for sikkerheden. Det er de færreste, der gør det, fordi de skal skrælle et æble.
Det er jo, fordi der er nogle unge mennesker, der er nervøse og måske med god grund, fordi nogen
fortæller dem, at det er farligt i de udsatte boligområder,” siger han.
Sker ikke for alle
Poul Kellberg slår fast, at de unge, der har knive på sig, ofte vil befinde sig i særlige miljøer.
“Ingen af mine to teenagesønner kender nogen, der går med kniv. Men hvis du bor i et udsat boligområde, så kender du nogen, og hvis man er en del af nogle miljøer, hvor der er kriminalitet, så er der en sandsynlighed for, at du går med en kniv,” siger Poul Kellberg.
Det bakker chefkonsulent ved Kriminalpræventive Råd, Henriette Andréa Nobili, op om.
“Nu er det jo ikke sådan, at hele 7. klasse på en bestemt skole går med kniv – det er noget, man gør i nogle undergrupper.
Lang vej til lommerne
Flere fagfolk peger ligeledes på, at kniven er et ekstremt let våben at anskaffe sig. Det testede Ekstra Bladet selv, og en dag senere lå der en foldekniv i postkassen.
Bag den hurtige anskaffelse kan der ligge mange ubevidste årsager til købet af en kniv, og ofte vil vejen til de miljøer, hvor det er almindeligt at bevæbne sig, være en længerevarende proces.
Ofte begynder den allerede i folkeskolen med mistrivsel, fortæller Henriette Andréa Nobili fra Det
Kriminalpræventive Råd.
“Forskningen peger på, at der sker et break i skolen, fordi det er en ny måde at være sammen på, der er
mere struktureret. Man er flere sammen i mange timer, og der bliver krævet mere af én end tidligere. Der
kan være nogle nye spilleregler, man kan have svært ved at tolke,” siger Henriette Andréa Nobili.
Den manglende evne til at afkode de andres signaler, følelser og normer kan skyldes flere ting, fortæller
chefkonsulenten. Her understreger hun, at biologi – såsom udviklingsforstyrrelser, impulsivitet,
hyperaktivitet og opmærksomhedsforstyrrelser – også kan spille en rolle.
“Dem, der ikke har så nemt ved det af alle mulige årsager, kan jo med tiden finde sammen. De bliver måske diskursivt problematiseret som klassens ballademager,” siger Henriette Andréa Nobili og påpeger, at forældreopbakningen i hjemmet også spiller en rolle.
Trives man ikke i det almene fællesskab, og hvis man ikke kan opnå anerkendelse via de samme veje, som
ens klassekammerater, begynder man at identificere sig med dem, der heller ikke passer ind. Her vil man
typisk udvikle andre alternative ruter til status og anerkendelse – og her kan kniven komme ind i billedet.
“Man kan blive en del af en gruppe, som udgør hinandens kammerater, men kan skubbe hinanden i en
negativ retning. Nogle gange er det hjulpet på vej af dem, som de møder, når de ikke går i skole,” siger
Henriette Andréa Nobili.
På gaden kan de unge mennesker blive attraktive for kriminelle grupperinger, hvor det ikke er uset at gå
med kniv, fortæller Henriette Andréa Nobili videre.
Andre gange kan de unge også blive inspireret til at bevæbne sig af kulturelle fænomener, forklarer hun
videre.
“Det kan være i musikvideoer, hvor man promoverer en kultur og føler en bestemt identitet, hvor det har
status,” at man viser et våben frem.
Chefkonsulenten understreger derfor, at det allerede i folkeskolen er afgørende at sørge for, at de udsatte
børn bliver en del af et positivt fællesskab.
Den hårde hammer
Regeringen ønsker at komme knivkriminaliteten til livs.
Det lagde justitsminister Peter Hummelgaard (S) og hans tre ministerkollegaer ikke skjul på, da de 12. september præsenterede deres udspil til en fjerde bandepakke i regnvejr i den runde politigård i København.
Vejret var passende til situationen, for der var intet nyt under solen med regeringens forslag til at få færre til at gå med kniv. Det skal nemlig straffes dobbelt så hårdt.
I førstegangstilfælde for ulovlig knivbesiddelse skal det fremadrettet koste 14 dages fængsel i stedet for syv dage. Anden gang er forslaget, at man skal 30 dage i brummen i stedet for 14 dage.
Derudover lægger regeringen op til, at det skal være en særligt skærpende omstændighed, hvis man har kniv med på uddannelsesinstitutioner, ungdomsklubber eller på ungdomsskoler.
Pisse ligegyldigt
Ifølge kriminolog Poul Kellberg vil de øgede straffe absolut ingen virkning have.
“De mennesker (der går med kniv, red.) har så lidt overskud til at følge med i, hvad der foregår, så de tager en kniv i lommen uanset, om de får syv dage eller 14 dage. Det er pisse ligegyldigt,” siger han og fortsætter:
“Men det er ligesom den linje, politikerne har lagt. Though on crime. Man kan jo bare kigge på USA. De
startede med det i 80’erne, og det har på ingen måder hjulpet. Tværtimod har det gjort det modsatte,” siger Poul Kellberg.
Ud over den stramme retspolitik kritiserer Poul Kellberg også politikerne for deres retorik, når det kommer til unge, der går med kniv.
“Retorik er en stor og vigtig parameter i det her. Når vi siger højt, at unge i udsatte boligområder går med
kniv, så tror de andre også, at de går med kniv. Så føler de sig nødsaget til at gøre det samme. Det bliver
bare selvforstærkende.”
Sparekniv
Ligesom et hav af andre fagpersoner havde Poul Kellberg håbet på, at der ville være mere fokus på det
forebyggende arbejde.
“Det er jo bare straf, straf, straf, straf. Samtidig underfinansierer man kommunerne, så man er presset på
økonomien og hele tiden skal skære. Jeg kan jo mærke på dem, at de er presset på alle parametre,” siger
Poul Kellberg og påpeger videre, at han flere gange har oplevet, at netop det forebyggende arbejde er
blevet ramt af sparekniven.
Regeringen vil i den kommende tid invitere Folketingets partier til forhandlinger om den nye bandepakke.
Knivstikkerier: – Den nye mode
En del af forklaringen til det øgede antal knive blandt unge skal findes i det hårdkogte bandemiljø – jeg går stadig med den, siger tidligere bandemedlem.
Politiet har under bandekonflikt fundet knive, macheter og andre stikvåben gemt i det offentlige rum Foto: Amalie Allerslev Eriksen
Af Amalie Allerslev Eriksen
Han åbner skuffen og kigger ned på det skarpe knivblad. Klokken er 02.00 en fredag nat, og han er bare på vej ned for at hente smøger på den lokale tankstation.
Et øjeblik senere griber han efter kniven og putter den ned i sin bæltetaske. Det er bare for en sikkerheds
skyld.
Sådan har det været i snart et helt årti for den 26-årige mand. Han ved både, hvordan det føles at stikke
gennem en anden mands kød, ligesom de adskillige ar rundt omkring på hans krop vidner om de
knivstikkerier, som han selv har været offer for.
Det er kun et års tid siden, han gik i exit-program og forlod rockerbandemiljøet. Tiden i den kriminelle
underverden kan ikke kun ses på de lange knivar på hans ryg, men også mærkes på hans sind. Det er en af årsagerne til, at den 26-årige mand fremstår anonymt.
“Jeg føler, at det er imod de principper, jeg altid har levet efter. Ingen fra miljøet snakker med journalister,” siger han som noget af det første, da han indvilliger i at mødes med Ekstra Bladet.
Det er kun få timer siden, at han sidst har haft en kniv på sig, og han vil formentlig også tage den med, når han senere samme aften skal hænge ud med sine venner.
Første gang han bar kniv i offentligheden var, da han var 17 år gammel og endnu ikke en del af rocker- og bandemiljøet. En voldelig hændelse, der nær kostede et familiemedlem livet, blev startskuddet til at
bevæbne sig.
Han er idømt lidt over et års fængsel for et knivstikkeri, fortæller han, men ønsker ikke at uddybe episoden nærmere.
Mere almindeligt
Han fortæller, at det i de senere år er blevet mere almindeligt at bruge kniv i det organiserede kriminelle
miljø.
“Man er begyndt at tænke mere over straffene for at skyde end for at stikke ned. Hvis jeg skulle tænke som en kriminel, og hvis jeg skulle gøre noget, så ville jeg vælge at stikke ned, fordi der er mindre hovedpine over det. Sådan noget som krudtslam, patroner og en pistol, du kan finde fingeraftryk på, siger den 26-årige mand og fortsætter:
“Det kan man selvfølgelig også med knive, men jeg tænker bare, at straffene er lavere end ved at skyde. Det er derfor, det er den nye mode (at stikke ned, red.). Flere knivoverfald i det kriminelle miljø kommer aldrig til offentlighedens eller myndighedernes kendskab,” fortæller han videre.
For man snakker ikke med politiet, og man undgår derfor at ringe efter hjælp, hvis det er muligt. Han
fortæller selv, at han engang fik en bekendt til at sy et overfladisk snitsår.
Man må derfor formode, at der findes et mørketal for knivstikkerier inden for det organiserede kriminelle
miljø.
Introduceret
Chefkonsulent ved Det Kriminalpræventive Råd Henriette Andréa Nobili fortæller mere generelt, at der ofte vil være nogen, der introducerer de skarpe klinger for de unge – blandt andet eksisterende grupper i området. Netop kniven kan der ligge enormt meget gestus og symbolik i, påpeger Henriette Andréa Nobili.
“Man kan på sin vis se det som om, at det at bære kniv kan få en til at føle sig magtfuld og beskyttet i en
livssituation, hvor man ellers føler sig afmægtig. Følelsen af beskyttelse kan være et incitament til at blive
en del af en gruppe – stor som lille,” siger hun og påpeger at det ofte vil give anerkendelse at bære kniv.
Nogle gange handler det om at have en oppositionel identitet mod det almene samfund, hvor man laver sine egne regler for, hvad der er godt og troværdigt. Andre gange vil det handle om at have en modidentitet mod ‘de andre’, hvor grupper kæmper om at være dem, der indtager rummet og tager magten lokalt uden for lov og ret, siger hun videre. Samtidig vil mange af de unge søge fællesskabet for at opnå en beskyttelse.
“Det, der er så paradoksalt ved det, det er, at man begynder at færdes i en gruppering, fordi man vil have
beskyttelse, men i og med, at man indgår i grupperingen, så er man faktisk også i større risiko for at blive
offer for andres vold af eksempelvis en rivaliserende gruppering,” siger Henriette Andréa Nobili.
Sociolog: Frygt, fascination og anerkendelse
Den tidligere bandekriminelle er langt fra den eneste, der går med kniv for at være i stand til at kunne
forsvare sig selv, hvis de skulle risikere at blive overfaldet. Det er faktisk den primære årsag til, at de unge bevæbner sig.
Sådan fortæller sociolog og adjunkt ved Roskilde Universitet Hakan Kalkan, der gennem et ni år langt feltstudie har undersøgt gadelivet og -miljøet blandt unge kriminelle på Nørrebro.
“Det var sjældent, at nogen af de unge, som jeg mødte, gik med kniv, men en del havde dolke og lignende derhjemme. Det, jeg fik at vide som begrundelse for at bære kniv, var, at det primært var noget man gjorde i tilfælde af, at det blev nødvendigt at kunne forsvare sig selv. Men altså også for at skræmme andre. Kniven er også effektiv til at intimidere,” siger Hakan Kalkan og fortsætter:
“Hvis andre går med kniv, og man er i et voldeligt miljø, hvor der er en risiko for, at andre som man er eller kan komme i konflikt med har kniv og vil bruge den, så vil det medvirke til, at flere begynder at bære kniv. Det er altså selvforstærkende. Maskulinitet.”
Hakan Kalkan peger også på andre årsager til, at nogle af de unge på Nørrebro bar knive.
“Noget andet er også, at der er en fascination af våben. Det kan være svært at forstå for udenforstående,
men man kan for eksempel have en kniv, som man synes er sej, flot eller noget andet i den dur.”
Sociologen fortæller blandt andet, at han engang oplevede, at de unge bar en halskæde på skift. Smykket
viste sig at gemme på en lille, skjult kniv, og det syntes de unge tilsyneladende var fedt i en periode.
“Det tredje er også, at våben kan bruges til at iscenesætte sig selv. En kniv kan f.eks. bæres for at fremstå
sej, hård og farlig. Det er en del af det, som giver anerkendelse i det her miljø. En hård maskulinitet.
“Så det kan også godt være med til, at andre også begynder at bære kniv. Ikke nødvendigvis, fordi de vil
bruge den, men det bliver en del af det her image med en selvpræsentation som farlig og hård,” fortæller
Hakan Kalkan.
Risikerer at komme i brug
Selvom der hos de unge gadekriminelle kan være flere årsager til at bevæbne sig med potentielt dødelige
knivvåben, er det ikke sikkert, at de er villige til at stikke med den.
Ifølge Hakan Kalkan er der nemlig stor forskel på voldsparatheden hos den enkelte unge.
“Situationer kan gøre, at man vil anvende en kniv, selv om man potentielt kun bar den for at skræmme
andre væk i tilfælde af vold, og f.eks. ikke er villig til at stikke andre ned i forbindelse med hævn af tidligere voldsepisoder. I en situation, hvor man bliver overfaldet af flere, og man har et våben på sig, så bliver dynamikkerne en helt anden. Det gør, at kniven, hvis man har den på sig, potentielt bliver brugt oftere.”
Knivkrig i København
Politiet er i de senere år stødt på flere bandemedlemmer, der har været i besiddelse af knive i det offentlige rum end tidligere.
Det fremgår i serviceeftersynet af de tidligere bandepakker, som er udarbejdet af Rigspolitiet på baggrund af Justitsministeriet.
Flere politikredse har samtidig oplyst, at antallet af knivsager er steget.
I løbet af december sidste år, januar og februar registrerede politiet i alt 100 knivoverfald. Det svarer altså
til næsten et knivoverfald hver dag i den pågældende periode. Det oplyser Justitsministeriet i den nyligt
præsenterede bandepakke.
Trækker tråde
Alle knivoverfald i den tre måneder lange periode har forskellig historie og baggrund, men en stor del
trækker ifølge justitsministeriet tråde til det kriminelle miljø.
Blandt andet buldrede en blodig knivkrig i hovedstadsområdet, mens to meget unge grupperinger fra
Nørrebro og Nordvest hen over vinteren var i konflikt med hinanden. Her blev knivoverfald i en kort
periode dagligdag på Nørrebro og i Nordvest.
Under konflikten fandt politiet hamre, macheter og knive, der lå gemt og klar til brug på nøje udvalgte
lokationer såsom buske og kældre i lokalområdet.
I et svar fra justitsministeren til Folketingets Retsudvalg fremgår det, at det er politiets opfattelse, at flere af de unge i alderen 15 til 18 år tilhørte en slags ‘lillebror-generation’ med tråde til den nu nedlagte
gadebande NNV på den ene side og den forbudte bande Loyal to Familia (LTF) på den anden.
Blodigt broderskab
Fælles for de mange episoder var, at langt de fleste ofre og gerningsmænd var teenagere, og ingen af dem rykkede uden tilladelse fra de ældre. Det blev ligeledes konstateret af politiet, at nogle af de unge blev en fuldgyldig del af LTF under konflikten.
At sende yngre på mission er noget, som man ofte har set de hårdkogte kriminelle benytte sig af. Det
fortæller Benny Husted, der er leder af SSP Samrådet.
“I andre sammenhænge har vi nogle gange set, at der er nogle, som bliver tvunget til at gøre noget, eller
hevet med i et eller andet, så de ældre bagefter kan sige, at de nu har noget på dem,” siger Benny Husted, der dog ikke udtaler sig specifikt om knivkrigen.
De første domme i forbindelse med konflikten er faldet, mens flere af episoderne fortsat er uopklarede.
Truet med kniv: – Troede jeg skulle dø
Kærestepar og mor priser sig lykkelige over, at det unge par ikke blev stukket med kniv, da de pludselig mødte de forkerte fyre på det forkerte tidspunkt.
Politiet efterlyste i forbindelse med et voldeligt overfald to unge. Her er deres ansigter slørede. Politifoto
Af Amalie Allerslev Eriksen
Et enkelt forkert blik og ét spørgsmål: ‘Hvad glor du på?’.
Mere skulle der ikke til, før et kærestepar på 19 år i august i år skulle udsættes for et groft overfald og
trusler med kniv.
De er på vej hjem fra en familiefødselsdag på den københavnske vestegn, da de sætter sig ind i en næsten tom bus. Nede bagerst sidder to unge fyre.
“Det er vigtigt at fortælle om, så andre unge ved, at der går sådan nogle typer på gaden, som man skal
være opmærksom på,” siger den 19-årige kvinde.
Ekstra Bladet har for nylig afdækket, hvordan antallet af sigtelser og domme for ulovlig besiddelse af kniv
på offentligt sted er eksploderet.
Sigtelser mod 15-18-årige for kniv på offentligt sted
Antal sigtelser i aldersgruppen 15-18-årige for overtrædelse af knivloven, hvor personer har båret
kniv og blankvåben på et offentligt sted:
2023**: 303 sigtelser
2022: 587 sigtelser
2021: 559 sigtelser
2020: 412 sigtelser
2018: 306 sigtelser
**Tal trukket fra 1. januar 2023 til 3. juli 2023. Kilde: Justitsministeriet
Flere eksperter peger på, at der er større risiko for at knivene kommer i brug, hvis de unge har dem på sig.
Det oplevede det 19-årige kærestepar for alvor, da de unge fyre fra bussen valgte at stå af samme sted som dem. Parret har siden den chokerende oplevelse mødt deres overfaldsmænd på åben gade, hvorfor de ønsker at være anonyme.
Spark og slag
Kæresteparret skal kun to stop med bussen den lune sommeraften. De når knapt at stå af, før de bagfra
bliver overdynget med slag og spark.
“De begynder at sparke min kæreste på hver sin side af hans hoved, så jeg forsøger at løbe over for at
stoppe det, men så tager den ene af dem fat i mig og kaster mig ned i jorden, siger den 19-årige kvinde.
Pludselig eskalerer situationen.
“Jeg kan se, at den ene af dem går over mod mig, og så tager han sin hånd ned i lommen. Derfra kan jeg se, at han trækker en sort kniv frem og holder den frem mod min mave. Han siger, at hvis vi kommer nærmere, så vil han bruge den mod os.”
“Dér tror jeg, at jeg skal dø. Jeg troede ikke, at det ville nå så vidt, at de hev en kniv frem. Jeg var næsten
sikker på, at de ville bruge den. Det er kun heldigt, at de ikke gjorde,” siger hun.
Møghamrende bekymret
Kæresteparret slap med forholdsvis overfladiske fysiske skader, men episoden har tydeligt sat sig i dem.
“Det påvirkede mig meget i ugen efter. Jeg kom slet ikke i skole, men jeg blev bare derhjemme. Jeg gik
næsten ikke ud ad døren, og jeg er stadig lidt nervøs for at gå ud alene, når det er mørkt, siger hun.
Hun er ikke den eneste, der er bekymret, når de skal ud om aftenen. Overfaldet har også skabt utryghed i
moren til den unge mand i forholdet.
“Når de går ud af døren, så er jeg møghamrende bekymret for at få et nyt opkald om, at de er blevet
overfaldet. Nogle gange kan jeg tænke, om jeg overhovedet får dem at se igen… Jeg tænker, at vi har været rigtig heldige i denne omgang. At de ikke er blevet stukket med kniven,” siger moren og begrunder desuden sin utryghed med, at de bor i et udsat område.
Utrygt
Selvom langt størstedelen af danskerne føler sig trygge i deres nabolag, er der en større tendens til, at
borgere i de særligt udsatte boligområder føler sig utrygge. Det viser Justitsministeriets
tryghedsundersøgelse fra 2022.
Undersøgelsen viser samtidig, at knap hver fjerde føler sig utrygge på stationer og stoppesteder. Derudover
er det grundlæggende de unge mellem 15 og 29 år, der føler sig mindst trygge.
Kæresteparret taler altså på mange måder ind i de negative tendenser, der præger det danske samfund.
Det var blandt andet også det, der fik moren til at ty til tasterne og skrive et Facebook-opslag, som siden
har fået over 200 delinger.
“Jeg laver jo det her Facebook-opslag både med min søn og svigerdatter, fordi jeg er chokeret over det, der er sket, men jeg synes også, at det skal belyses, at det faktisk er noget,” der sker rimelig ofte, siger hun.
“Jeg synes, det er en forfærdelig udvikling, der er ved at ske i vores samfund. At unge mennesker har behov for at gå med kniv og behov for at overfalde hinanden. Tænk, at man ikke tager større glæder af det dejlige samfund, vi har.”
En måned efter overfaldet skred Københavns Vestegns Politi til anholdelse af to unge i alderen 16 til 18 år.
Under ransagninger af deres hjem fandt politiet tøj, der matcher overvågningsbillederne fra bussen.
Knivoffer: – Jeg har mistet min ungdom
Knivstik er langt farligere end de kan se ud, fortæller overlæge. Det ved 23-årige Amer, der engang blev knivstukket til en fest, alt om.
Ofte vil det være nødvendigt at åbne hele maven, hvis knivoffer er stukket omkring overkroppen. Privatfoto.
Af Amalie Allerslev Eriksen
Pludselig vælter det ind med maskerede mænd.
På det tidspunkt ved nu 23-årige Amer ikke, at han blot få øjeblikke senere er tæt på at miste livet. Han er
blevet stukket med en kniv tre gange. Én gang i brystet, én gang i skulderen og én gang i baglåret.
“Lægerne sagde til mig, at hvis kniven havde ramt bare lidt højere oppe, så havde den ramt mit hjerte. Så
havde jeg været død i dag,” siger Amer.
“Først lægger jeg ikke mærke til, at jeg bliver stukket, men jeg falder ned på gulvet. Da jeg rejser mig op,
stikker han mig en gang til. Jeg falder igen og prøver at løbe væk fra ham,” siger Amer, der kort efter
kollapser i et nærliggende værelse.
På grund af det voldsomme traume ønsker Amer ikke sit efternavn og billede frem i medierne. Han frygter, at gerningsmændene en dag vil finde frem til ham.
Jaloux over piger
Han kendte ikke sin den fyr, der tildelte ham i alt tre knivstik, men motivet skulle i den senere retssag vise
sig at bunde sig i noget så banalt som jalousi over, at Amer og hans venner havde inviteret de forkerte piger til deres fest lørdag 15. januar sidste år.
En 17-årig dreng blev anholdt samme nat og er ved Retten i Glostrup idømt to års fængsel for grov vold
mod Amer og hans kammerat, der også blev ramt af kniv den skæbnesvangre nat.
Tre øvrige teenagere på 18 og 19 år er idømt et års fængsel for medvirken til knivoverfaldet, men de
ankede alle deres domme. Sagen har endnu ikke været for landsretten.
Amers ar efter operation. Det vil han for evigt have. Privatfoto.
Ingen tro på fremtiden
Men selvom der på tidspunkt kommer et endeligt punktum i retssagen, har knivoverfaldet ikke kun givet
Amer store ar på kroppen.
“Jeg har mistet min ungdom totalt. Før havde jeg venner, job og var rigtig godt på vej med min egen
virksomhed. Nu er jeg knapt i stand til at forlade min lejlighed, uden at jeg får angst og føler mig syg,” siger Amer.
“Jeg føler, at det er mig, der har været i fængsel i min egen lejlighed i to år nu.”
Amer fortæller, at han kun har forladt sit hjem en håndfuld gange de seneste måneder. Det er tydeligt at
mærke i hans stemme, at håbet om en lys fremtid er forsvundet.
Har du selv forhåbninger om, at det kan ændre sig?
“Jeg tror det desværre ikke.”
Den unge mand har ellers forsøgt med professionel psykologhjælp og medicin. Meldingen fra psykologen lyder dog på, at der ikke sker nogle fremskridt med den angst og det traume, som knivoverfaldet har medført.
Samtidig føler han heller ikke, at hans medicin hjælper. Derfor har han også et klart formål med at fortælle om knivstikkeriet.
“Jeg håber at kunne vise, hvor stor skade det gør. Folk skal vide, hvordan man har det bagefter. Det kan
ikke hjælpe min situation personligt, for det er for sent. Men forhåbentligt kan det vise andre, hvor alvorligt det er.”
Læge: Man kan dø på et splitsekund
Det kan være få millimeter, der afgør, om et knivoffer overlever. Det fortæller Michael Friis Tvede, der som
overlæge i anæstesi og traumeleder på Rigshospitalets traumecenter har behandlet adskillige patienter for stiksår.
“Hvis man stikker en i maven med en lang kniv, så kan den i princippet skære hovedpulsåren over, og så
dør man på meget kort tid,” siger overlægen.
Når ofre kommer ind med stiksår, vil Michael Friis Tvede og hans kollegaer se på skaden med største alvor. Knivstik er nemlig særdeles lumske, forklarer han.
“Sagen er den, at det, som kan se fredeligt ud udefra, kan være meget farligt og livstruende indeni. En spids kniv kan lave et lille sår, men den kan sagtens rive et organ i stykker indvendigt,” fortæller Michael Friis Tvede.
Han sammenligner det med, at man nemt kan sætte en finger i såret og stoppe blødningen, hvis man har
skåret sig på et glasskår i armen. Men man kan ikke se udefra, hvis der er gået hul på milten eller leveren.
Derfor er det ekstremt vigtigt, at man hurtigt får scannet patienterne først med ultralyd og bagefter med
røntgen for at identificere eventuelle livsfarlige indre blødninger.
“Det kan være sådan, at der er et lillebitte hul på organet, så hver gang hjertet slår, så pumper det blod ud, der typisk ender i to store hulrum i maven eller brystkassen. Man dør ikke med det samme af det, men man får det gradvist dårligere og dårligere. Det er det, der er helt vildt farligt ved at blive stukket. Man kan dø af blodtab, simpelthen,” siger Michael Friis Tvede.
Lægen fortæller, at de nogle gange er nødt til at operere knivofre akut på traumestuen frem for at sende
dem op på operationsafdelingerne. Det kræver, at man åbner patientens mave fra under navlen og helt op til brystbenet.
Nogle gange kan det have forvoldt så stor skade, at det kan have livsvarige konsekvenser. Det gælder
eksempelvis, hvis der er blevet stukket gennem eller ind til tarmene.
“Man kan få nogle svære følger af infektioner, hvis der kommer tarmindhold ud i maven, og det kan man
også ultimativt dø af. Nogle gange kan tarmen være så beskadiget, at man ikke kan sy den sammen, og så er man nødt til at give patienten stomi,” forklarer han.
Såfremt et offer overlever et knivstikkeri, vil de ofte klare sig ret godt fysisk, fortæller Michael Friis-Tvede.
‘Hovedstad for mord’: Sådan slap de af med knivene
Eksperter vil have politikerne til at kigge mod Skotland, når det kommer til nedbringelse af
knivkriminalitet. Den skotske by Glasgow havde engang sørgelig rekord.
Flere eksperter peger på Skotland som et sted, hvor man har nedbragt knivkriminalitet. Foto: Amalie Allerslev Eriksen
Af Amalie Allerslev Eriksen
Europas hovedstad for mord.
Den titel fik den skotske storby Glasgow i 2005 af verdenssundhedsorganisationen WHO.
Knivkriminaliteten var fuldstændig ude af kontrol, og særligt teenagere og unge mænd blev ofre for de
skarpe klinger i begyndelsen af 00’erne.
Men på blot få år er det med en banebrydende tilgang lykkedes Skotland at nedbringe antallet af
knivoverfald og -drab markant.
Derfor mener samtlige danske fagpersoner inden for forebyggelse af kriminalitet, som Ekstra Bladet har talt med, at politikerne bør kigge over på den anden side af Nordsøen.
Det gælder blandt andet Poul Kellberg, der er uddannet kriminolog, pædagog og er stifter af Fonden
Comeback.
“Jeg synes, at det er en skam, at man ikke kigger over mod Skotland, hvor de havde kæmpe problemer med knive. Andre har jo stået i samme situation som os, men vi vælger bare den nemme løsning med hårdere straffe. Det hjælper jo ikke,” lyder det fra Poul Kellberg.
En sygdom
Da knivkriminaliteten stod allerværst til i Skotland op gennem 00’erne, valgte man at se på
problemstillingen med nye briller. Det fortæller professor i kvantitativ kriminologi ved University of
Edinburgh Susan McVie til Ekstra Bladet.
“Man begyndte at kigge på knivkriminalitet som en folkesygdom, fortæller Susan McVie og påpeger, at
man begyndte at kigge på den ødelæggende knivkriminalitet som et resultat af blandt andet fattigdom og ulighed.”
For at komme problemet til livs oprettede man den skotske pendant til Det Kriminalpræventive Råd –
Scottish Violence Reduction Unit (VRU).
“Det gik op for VRU, at politiarbejde alene ikke kunne forhindre det i at ske. Folkesundhedstilgangen
kræver et tæt samarbejde mellem flere aktører, hvor man adresserer hovedårsagerne til vold,” fortæller den skotske professor.
Drastiske møder
Selvom politiet ikke kunne løse problemet alene, begyndte man fra ordensmagtens side at visitere mere i
områder med mange knivoverfald. Derudover hævede politikerne straffen for at bære kniv fra fire
måneders fængsel til 13 måneder.
Men det var langtfra de eneste metoder, fortæller den skotske kriminolog.
“Med den øgede politiindsats begyndte man derfra at målrette arbejdet mod de individer, der var
involveret i vold og knivkriminalitet. Det skete med henblik på at ændre deres adfærd,” oplyser Susan
McVie.
Et eksempel var, at de på baggrund af lærere og socialrådgivere blev opfordret til at deltage i møder i en
retsbygning i Glasgow – et fysisk sted, de højst sandsynligt ville vende retur til, hvis de ikke lagde deres
levevej om.
Tegninger af lig
Ved hjælp af visuelle elementer såsom kridttegninger af lig og knive, billeder af deres ansigter i retssalen og med rørende oplæg fra mødre, der havde mistet deres sønner til knivvold, lykkedes det VRU at nå ind til de unge.
“Derudover begyndte man en offentlig informerende kampagne på skoler, der hed ‘No Knives, Better Lives’ (Ingen kniv, bedre liv, red.), som oplyste dem om farerne og risikoen ved at gå med kniv.”
En anden vigtig aktør blev i forlængelse heraf organisationen Medics Against Violence (Læger mod vold,
red.), som blev stiftet af de læger, der havde stået med de døde teenagere i hænderne. Også de satte ind
på at give de unge redskaber til at træffe positive beslutninger eller at handle korrekt, hvis de var vidende
om, at en ven gik med kniv.
“Helt generelt blev der udviklet bredere politiker, som havde fokus på børns trivsel og til at nedbringe
fattigdom blandt børn i et forsøg på at forbedre livet for unge mennesker generelt,” fortæller Susan McVie.
Mellem 2006 og 2011 blev 15 børn og teenagere dræbt med kniv i Glasgow. Efter oprettelsen af VRU i 2005 og de informerende kampagner var der i perioden april 2011 til april 2016 ingen knivdrab blandt børn og unge.